Vi har rammerne til lejrskoleophold, dejlig mad, store værelser med eget bad og toilet, lyse og venlige lokaler, samt venlig og god betjening. Vandrerhjemmet er bygget sammen med ROFI-Centret, som byder på mange fritidsfaciliteter. Både center og vandrerhjem er handicapvenligt.
Der er mange muligheder for et spændende lejrskoleophold i Ringkøbing. I kan fx opleve det hyggelige bymiljø i Ringkøbings gamle gader og den gamle havn, som er i gåafstand fra vandrerhjemmet. I kan også besøge Naturkraft, Ringkøbing Museum og tage med på bunkertur eller ghostwalk eller se Sandskulpturfestivalen i Søndervig.
På grund af de mange muligheder, der er både i byen, området og på vandrerhjemmet, har vi gennem tiden modtaget rigtig mange forskellige grupper – alle med deres specielle behov. Vi tilretter opholdet efter jeres ønsker, prøv Ringkøbing og området omkring Ringkøbing Fjord næste gang I skal på tur.