Skip to main content

Danhostel Store Heddinge


Fortid og nutid sættes i relief, når du vælger et ophold eller et par overnatninger på Danhostel Stevns. Her stilles radaren ind på Danmark i dinosaurernes tid, årene under Den Kolde Krig – og det nutidige danske sommerland, der ikke findes meget skønnere.

Hvad gemmer sig der…
Besøg Stevns Klint og få et indblik i, hvorfor den 12 km lange klint er blevet optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Her kan du finde forhistoriske fossiler i fiskeleret mellem kridten og kalken og lære om tiden, hvor en asteroide ramte Jorden, og dinosaurerne uddøde. Besøg samtidig den smukke Højerup Gamle Kirke fra 1357, som i 1928 mistede sin korbygning til havets lunefulde bølger.

Koldkrigsmuseum Stevnsfort
Ikke langt derfra ligger Koldkrigsmuseum Stevnsfort, som under Den Kolde Krig blev brugt af det danske forsvar til at overvåge Danmark på land, til vands og i luften. Se det hemmelige anlæg under jorden og få fortællingen om, hvordan områdets forsvarsansatte skulle handle, hvis der udbrød krig mellem øst og vest. Slut turen inde i den hyggelige købstad, Store Heddinge, og tag et kik på det byportlignende vandtårn fra 1911. Vandtårnet er opført af kridtsten fra Stevns Klint og danner dermed en fin rød tråd til områdets storslåede natur.

En hyggelig aften i rolige rammer
Når dagens oplevelser skal fordøjes, så glæd dig til en aften på vandrerhjemmet. Her kan du grille dit eget kød på havens grillpladser, spille lidt udendørs bordtennis med børnene eller bare måske hygge med lidt minigolf. Samtidig kan du overveje, om næste dag skal tilbringes på den medbragte cykel, eller om bilen skal bringe dig til en festlig dag i BonBon-Land.

Send en besked til stedejer

Forplejning
  • Med forplejning
  • Uden forplejning
  • Selvforplejning
Max antal personer
  • 63
Handicapvenlig
  • Ja

Har du brug for t-shirts, flag, bannere eller anden reklame til dit ophold?

Hos Freka kan du bestille alt med logotryk eller broderi. Eks tasker, muleposer, t-shirt, håndklæder, krus, drikkedunke mm
Få 10% rabat når du bestiller med henvisning til denne side.