Stevninghus er velegnet til lejrskoleture for både skoler, gymnasier og erhvervsskoler samt til foreningsarrangementer, familietræf, kurser og lignende, hvor man har brug for rammer til både overnatning, aktiviteter og fællesskab. Den store naturgrund på 32 hektar, ligger ned til Sønderjyllands største sø ”Hostrup sø”
Stevninghus Spejdercenter består af en del bygninger. I det nyere del af Stevninghus, finder man vores spisesale med plads til hhv. 40 personer i C-huset og 128 personer i Alhuset. Begge huse er med fine køkkenfaciliteter, service og toiletter.
Stevninghus har 17 værelser (2 og 4 personers), samt 8 grupperum med køjesenge til 9 personer i hver og 2 sovesale med madrasser på gulvet. Dette giver tilsammen sengeplads til 175 personer. Der er mulighed for yderligere indendørs opredninger til op til 40 personer. Derudover er der muligheder for at ligge i telt. Stevninghus’ store Bålpavillon med plads til ca. 100 personer kan danne rammen om en hyggelig aften.
På vores grund, som kan rumme både små og store grupper, findes der lejrpladser i forskellige størrelser, med toiletter og adgang til vand og strøm. Der er rafter til rådighed for alle lejre, tørt brænde kan købes. Der er 6 shelters på centerets område.
Telefon: 74 68 71 00
E-mail: info@stevninghus.dds.dk
Hjemmeside: https://stevninghus.bookhus.dk