Skip to main content

Thurøbund Hytte & Lejrplads


Velkommen til Thurøbundhytten

Midt i det smukke sydfynske øhav ligger Thurø, en idyllisk, landfast ø med naturen lige uden for døren. Her finder I Thurøbundhytten, som er ejet af Det Danske Spejderkorps og danner en ideel ramme om lejrskoler, temadage og undervisning uden for klasselokalet.

Hytten har plads til 36 overnattende gæster fordelt på to sovesale samt to dobbeltværelser til lærere og øvrige voksne. Den 4 hektar store grund giver desuden rig mulighed for udendørs aktiviteter og overnatning i medbragte telte for 120 personer.

Det veludstyrede industrikøkken gør det nemt at tilberede måltider til grupper på op til 75 personer.

Grunden strækker sig helt ned til vandet og byder på egen bådebro, lille “strand” samt gode muligheder for både maritime aktiviteter, naturformidling og klassiske friluftsoplevelser.

Det er nemt at komme hertil – bussen fra Svendborg stopper lige ved hytten, og nærmeste dagligvarebutik ligger blot 5 min. kørsel væk.

Er du spejderleder og leder efter en sommerlejr, henviser vi til Thurøbund Spejdercenter.

 

Find yderligere information og booking-formular på https://thurobund.bookhus.dk/

Ved spørgsmål, kan du få fat i vores udlejer Mette Roesen på udlejer@thurobund.dds.dk eller tlf. 25825994

Send en besked til stedejer

Faciliteter
  • Badestrand
  • Bålplads
Forplejning
  • Uden forplejning
  • Selvforplejning
Max antal personer
  • 120
Handicapvenlig
  • Nej

Vil du nå ud til skolerne?

Lejrskolekataloget er en del af folkeskolen.dk – Danmarks største fagmedie for undervisere.
Her kan du både præsentere dit lejrskoletilbud og annoncere direkte til lærere og beslutningstagere i folkeskolen.

Ræk ud til dem, der vælger – og booker – lejrskoler